Historien om Fr. Madsen

Fr. Madsen blev stiftet tilbage i 1906 og har derfor mange års erfaring med sig. Med de mange år i faget som tømrer og snedker har vi fået en bred erfaring inden for alle forskellige typer af tømrer- og snedkeropgaver. Igennem årene har vi haft over 1000 lærlinge.
Vi er stolte over vores lange tradition og historiske aftryk.

01.10.2019 - nu
Fjerde generation

Generationsskifte i Fr. Madsen A/S

Ole Rasmussen og Michael P. Nielsen har pr. 1. oktober 2019 købt Fr. Madsen A/S.
Vi har igennem det sidste års tid arbejdet os hen imod det aftalte generationsskifte. Vi har lært firmaet at kende og samtidig mødt mange af vores trofaste kunder og samarbejdspartnere, som har taget godt imod os. Det har været et spændende år med stor udvikling og vi glæder os meget til at videreføre den virksomhed som, siden 1906, har været drevet af familien Madsen. Frederik Madsen vil stadigvæk være tilknyttet firmaet.

01.08.1986
Fra far til søn

I 1986 tiltrådte Knud Frederik Madsens søn, ingeniør Frederik Madsen i firmaet, og fik tildelt direktørposten ved sin fars død i 1993.
 

02.05.1974
Flyttedag

I 1974 var alle pladsressourcer i Nygade sluppet op, og hele virksomheden holdt flyttedag til 2400 m2 nyopførte bygninger på Lillehøjvej, hvor virksomheden stadig befinder sig.
 

01.01.1960
Aktieselvskabet bliver etableret

Den tredje generation, ingeniør Knud Frederik Madsen, var i 1954 blevet knyttet til familieforetagendet, som i 1960 blev omdannet til et aktieselskab.
 

01.04.1921
Thorvald Madsen tiltræder

I 1921 tiltræder Thorvald Madsen, Frederik Madsens søn, firmaet som konstruktør og ledede det til sin død i 1970.
 

20.08.1906
Forretningen åbner

Den 20. oktober 1906 startede tømrersvend Frederik Madsen sin egen tømrer- og snedkerforretning på Nygade i Silkeborg.